Hajerne
i Thailand
Af Lars
Bindholt
HVALHAJ (Rhincodon typus)
Hvalhaj ved Richelieu Rock
Thailand var indtil for ganske nyligt
et af de bedste steder i verden at observere denne haj, den største af fisk.
Det er en stor ufarlig aktiv planktonæder, som omringer stimer af småfisk og
(i nogle farvande) rejer, for derefter at sluge dem mange tusind ad gangen.
Hvalhajer følges ofte af sugefisk og sergentfisk (cobias) og kunne indtil for
nylig ses hvert år fra Hin Daeng, Racha Islands, Phi Phi Islands og Patong (Phuket)
til Similan og Surin Øerne. I Similan-Surin området ses de fleste Hvalhajer
ved Koh Tachai og Richelieu Rock. Antallet af observationer ved Richelieu Rock
faldt mærkbart i 1996-97 sæsonen, hvilket faldt sammen med en stærkt stigende
antal dykkerbåde. Der blev kun set meget få Hvalhajer der sammenlignet med
tidligere år. Dette var ikke overraskende med 4-5 dykkerbåde der det meste af
tiden i højsæsonen. Nogle af dem var fortøjet lige over klippen hele dagen
lang med meget støjende motor (p.g.a. aircondition) kørende. Der var desuden
en del operatører som ikke gjorde noget for at afholde deres kunder fra at røre
ved hajerne.
I 1997-98 sæsonen blev hajerne atter observeret ret ofte, og dette kan meget
vel skyldes at der blev gjort meget for at afholde dykkere fra at forstyrre og røre
ved de store fisk.
Lad være med at ride på, hænge i, eller i det hele taget at røre ved
Hvalhajerne. De vil dykke lige mod bunden og forsvinde, da de faktisk ikke bryder
sig om de nærgående dykkere. Observer og nyd synet og Hvalhajerne vil forblive
i nærheden.
Af alle steder er den overfyldte turistede Patong Bugt på vestkysten af Phuket
det sted jeg har set flest Hvalhajer. I december
1993 og tidlig forår 1996 og igen i december 1997 var bugten spisekammer for
mindst 5-6 Hvalhajer som blev set af et stadig større antal snorkeldykkere, og
folk fra longtails og jetski hver eneste dag gennem flere uger. Til sidst var de
små gule fisk, som Hvalhajerne fortærede blevet for få, forstyrrelserne fra
snorklere og småskibe blevet for store, og en dag
Masser af sugefisk følger Hvalhajen
overalt.
var de venlige giganter
draget af. De ville ikke blive fulgt til havs af de store sergentfisk (Cobias) som de var
ankommet med, da disse hurtigt var blevet skudt af harpunskydende dykkere.
I 1993 blev en af Hvalhajerne hårdt såret af skruen fra en speedbåd. Dette
gentog sig ikke i 1996 og longtailchaufførerne, som tjente en mindre formue på
at fragte solbadende turister de få hundrede meter fra stranden ud til hajerne,
gjorde sig store anstrengelser for ikke at forstyrre hajerne for meget. Den største
fare for Hvalhajerne (og svømmere) var de
store speedbåde, og atter i 1997 blev en af Hvalhajerne såret af en speedbåd.
Hajerne kunne ses når de, efter at have pakket en stor stime fisk sammen,
begyndte at æde dem nedefra og efterhånden endte oppe i overfladen, hvor de
slog med halen.
Jeg svømmede på et tidspunkt ca. 1 meter fra munden på en Hvalhaj. Foran den
svømmede flere tusind små gule fisk. De var ikke i panik, måske fordi hajen
var så kolossal stor at den ikke umiddelbart blev associeret med en farlig
fjende. Hajen åbnede munden og flere hundreder fisk blev suget ind. Jeg kiggede
ind og så at de små fisk stadig svømmede af sted i samme retning inde i
munden. Den store mund lukkede sig, og da den atter åbnede, var de små fisk
forsvundet.
Nogle gange vil en stor sky af bobler fra en dykkers flasker narre en Hvalhaj
til at tro, at der er tale om en stime fisk, og den vil følge boblerne mod
overfladen mens den prøver at sluge dem i store mundfulde. Dette har jeg set
adskillige gange ved Richelieu Rock.
Desværre har vi et par gange set Hvalhajer med et reb bundet om halen. At have
et tykt reb hængede der, vil til sidst blive hvalhajens død, da det langsom men
sikkert filer sig vej ind i kødet og derved skærer hajens hale af. På en af
hajerne havde rebet allerede skåret sig 2-3 cm ind i kødet på haleroden.
Der er sket det meget sørgelige for nylig, at kineserne har fundet ud af at
lancere hvalhajkød som en spise og har med succes på især de taiwanesiske
markeder solgt hvalhaj under navnet Tofu Shark. Dette har medført, at der
pludselig er opstået regulære fiskerier efter denne truede art i Indien og på
Filippinerne. Selv om Hvalhajen er beskyttet på Filippinerne er indtægten fra en
enkelt Hvalhaj langt større end bøden, så fiskeriet fortsætter. I Indien
fangede man ved en enkelt kyst mere end 1000 Hvalhajer i 1998. Dette skamløse
fiskeri er sandsynligvis grunden til en markant nedgang i observationerne af Hvalhajer i
Thailand, og i 2001 blev der fra Phi Phi ikke set en eneste Hvalhaj og fra
resten af området var meldingerne yderst sparsomme.
I Thailand er der ingen tradition for at lokale fiskere tager hvalhajer, og i
min tid her har jeg aldrig hørt om, at man har fanget en. Dette gælder også i
Thailands nabolande Burma og Malaysia. Dog har fiskere her lokket af store penge
fra udenlandske opkøbere fanget Hvalhajer både i Burma og Malaysia. Dette har
medført at Burma har fredet
Hvalhajen og forbudt handel med hvalhajprodukter. Desværre ved vi jo, at det er
uhyre svært at håndhæve loven på disse kanter.
De taiwanesiske fiskebåde, som er berygtede for at tage revl og krat på
samtlige verdenshave, går også selv efter Hvalhajer. I 1997 blev en taiwanisisk
operation stoppet nord for Sulawesi i Indonesien. Her havde man
fisket med ulovlige driftnet og fanget hvalhajer, djævlerokker, havskildpadder,
delfiner, marliner. Alt endte i skibenes last.
Hvalhajen kan blive op til 13-15 meter lang.
På Whaleshark.org er der et stort foto ID arkiv hvor de enkelte hvalhajer identificeres. Har du billeder af hvalhajer, så mail dem til dette site.
Hvalhajerne T001, T002, T003 og T004 er "mine" hvalhajer. Indtil nu er der 170 thai-hvalhajer med en gennemsnitsstørrelse på ca. 4,5 m. Den største på 9,5 m og den mindste på 2,5 m længde. Send også dine ind: Wildbook for whale sharks
Gå til Observationer af hvalhajer
LINKS: