Grå Revhaj

Hvalhaj

Hvidtippet Revhaj

Nursehaj

Sølvtippet Haj

Sorttippet Revhaj

Tigerhaj

Tyrehaj

Zebrahaj                        

 

              

 

                  

Hajerne i Thailand
Af  Lars Bindholt

Arter   Forside  Nursehaj hvor?

Brun Nursehaj. (Nebrius ferrugineus)  

Den Brune Nursehaj findes (de som er tilbage) ofte i små huler eller klippesprækker hvor den hviler på bunden om dagen. Ved Burma Banks så man før i tiden den dog tit i fuld aktivitet om dagen, hvor den svømmede af sted i søgen efter føde. Den kendes let på de små øjne, meget lange øvre haleflig og store anden rygfinne. I modsætning til carcharhinus gruppen har den sandsynligvis et dårligt syn. Jeg så en fritsvømmende Brun Nursehaj ved Pachumba, en af Surin Øerne, som overhovedet ikke viste tegn på at den havde kendskab til min tilstedeværelse. Dette var til trods for at jeg gentagne gange placerede mig direkte i dens svømmeretning således at passerede få centimeter fra min maske. En anden Brun Nursehaj, jeg så mens jeg scubadykkede ved Andamanerne, kom svømmende langs med revet til en afstand på kun 1½ meter før det pludselig gik op for den, at der var en dykker i nærheden. Den vendte lynhurtigt om og svømmede væk med en sådan fart at skinnet på dens krop rynkede.
Nursehajer kan blive temmelig store, op til 3 meter og de er helt harmløse, selvom deres tænder er meget skarpe. Dykkerguiderne ved Burma Banks behandlede dem som godmodige hunde (dengang der endnu var hajer her), men hvis man ikke er forsigtig kan man blive bidt. En sulten Brun Nursehaj tog fejl af en diveguides hånd og den tun han holdt i samme. Den bed ham i hånden men gav omgående slip igen, da
den opdagede fejlen. Dog sad der en fint blødende aftryk af skarpe tænder i mandens hånd.

I Thailand er chancen for at finde nursehajer nok størst ved Similans, Hin Phae.

Videoklip fra Koh Born and Burma Banks

Mere: